• Jeg bor tæt på havet og har Fresh vægventiler. Det blæser ofte kraftigt mod facaden og jeg oplever, det trækker inde i min bolig. Hvilke produkter findes der, for at afhjælpe det?

    Der findes 2 typer af tilbehør, der mindsker, det trækker ind gennem ventilerne. 1. Du kan skifte din murrist ud med en stormkappe, Tyfon eller regnbeskyttelse. 2. Du kan montere en stormsikring i din ventilationskanal.
  • Hvilke fordele har en vægventil i forhold til en vinduesventil?

    En vægventil har flere fordele fremfor en vinduesventil, f.eks. flere filteralternativer, større luftstrøm/kapacitet, bedre spredningsbillede – hvilket mindsker træk og de fleste vægventiler findes også i en lyddæmpende variant.
  • Om vinteren, når det er minusgrader udendørs, får jeg kondens og isdannelse på mine vægventiler. Hvad skyldes det og hvad skal jeg gøre for at løse problemet?

    Om vinteren, når det er minusgrader udendørs, kan du opleve kondens/isdannelse på dine vægventiler. Årsagen er, at varm indeluft kondenserer mod en kold overflade. Jo mere fugtig luften er, jo mindre kold skal overfladen være, og jo mere kondens/isdannelse opstår der. Dette er dog meget usædvanligt, men kan skyldes flere ting. F.eks. stor fugtbelastning inde i hjemmet (bruser med åben dør, akvarier, vask osv.) Forkert udsugning kan også forårsage dette problem. For at undgå kondens/isdannelse skal ventilerne stå åbne og udsugningen fungere.
  • Jeg har i dag en gammel F80 ventil og vil gerne skifte den til en nyere og mere moderne. Hvilke produkter skal jeg vælge?

    Man kan skifte den indvendige ventildel til TLF serien. TLF ventilen har flere fordele sammenlignet med F80.

    • Bedre spredningsbillede
    • Større luftstrøm
    • Skjult trinløst spjæld

    Du skal bruge TLF indvending del med studs (varenr. 249833)
    Med TLF får du en firkantet indvendig del med moderne design og et skjult spjæld i stedet for snor, som på din gamle F80.

  • Jeg skal installere vægventiler i min bolig og spekulerer på, om der findes en vægventil i andre farver end hvid på indersiden?

    De indvendige ventiler findes på nuværende tidspunkt kun i hvid plast. Til ydermuren findes der dog riste i mange forskellige farver og udformning.
  • Hvordan skifter jeg filter på min F80 ventil?

    For at få adgang til filteret skal fronten fjernes. Dette gøres ved at åbne ventilen, trykke på fronten, mens den drejes med uret. Nu er fronten fjernet og filteret er tilgængeligt. Montering foregår i omvendt rækkefølge.
  • Hvordan skifter jeg filter på min F90 ventil?

    Filteret er monteret inde i dækslet, som er let at skille ad. Luk spjældet ved at trykke skydeknappen under fronten mod væggen. Træk derefter dækslet lige ud af ventilen.
  • Hvordan skifter jeg filter på min TL98F ventil?

    Filtret er monteret bagved fronten, som er let at afmontere. Træk fronten lige ud af ventilen.
  • Hvor ofte skal jeg skifte filtre i mine friskluftsventiler?

    Det afhænger af hvilket filter, det er og omgivelserne, men for at sikre god luftkvalitet og opretholde gennemstrømning, skal filteret rengøres eller udskiftes en eller to gange om året. Standardfilteret er vaskbart, anvend en mild sæbeopløsning. Pollenfilteret og miljøfilteret erstattes med nyt. Bemærk, at finere filterklasse (højere partikelseparation) betyder hyppigere filterskift og reduceret luftgennemstrømning.
  • Hvordan skifter jeg filter på min F100 Thermo?

    For at komme til filtret skal fronten afmonteres. Dette gøres ved at skrue fronten mod uret. Montering sker i omvendt rækkefølge, skru fronten med uret indtil der høres et klik. Nu er ventilen grundindstillet.